Vandtæt løbeudstyr til løb på regnvejrsdage

Købsvejledning

Moder Natur skal ikke bestemme, hvornår du træner. Med det rette løbeudstyr til regnvejr kan du løbe uden at blive gennemblødt.

Sidst opdateret: 21. marts 2023
8 minutters læsetid
Det bedste udstyr til løb i regnvejr

Din træningsplan vil ikke altid stemme overens med tempererede, solrige dage. Vejret kan være voldsomt uforudsigeligt med alt fra støvregn til styrtregn. Men en regnvejrsdag behøver ikke at forhindre dig i at træne.

Desuden opdager du måske, at du godt kan lide at løbe i regnvejr, da det er mindre varmt og løbestierne er tomme. Mens dine konkurrenter bliver indenfor, kan du opbygge hurtighed og udholdenhed i udstyr, der er designet til at løbe i regnen.

Her er en udførlig liste over beklædning, fodtøj og andet udstyr, som du skal bruge, for at opnå resultater uden at blive drivvåd.

Hvilken slags regnudstyr har jeg brug for?

Regnbeskyttelse varierer fra vandafvisende til vandbestandigt og til vandtæt:

  • Vandafvisende udstyr afviser vand fra materialets overflade, men er ikke designet til at holde dig tør i længere perioder.
  • Vandbestandigt udstyr modstår gennemtrængning af vand, men der er grænser for, hvor meget vand og i hvor lang tid det kan holdes ude.
  • Vandtæt udstyr er gennemtestet og godkendt og holder dig tør i al slags vejr. Vandtætte produkter har overordnet set forseglede sømme og særlige lynlåse til at forhindre, at vand siver ind.

Vandbestandige produkter er ideelle, hvis du vil træne i moderat regnvejr, fordi den meste vandbestandige teknologi gør det muligt for indvendig fugt at komme væk, mens den stadig beskytter mod regn – og åndbarhed er vigtigt, når man sveder i regnen. Helt vandtæt udstyr holder dig tør, men det ikke så åndbart, så se efter detaljer såsom lynlås under armene.

Syv musthaves til løb i regn

Se listen med musthaves til løb i regnvejr igennem for at sikre, at du har det, du skal bruge, for at løbe sikkert og komfortabelt i våde forhold.

1. Regnjakke

Den rigtige jakke kan gøre forskellen på, om du kommer hjem gennemblødt eller tør. Se efter en jakke, der giver dig beskyttelse mod både vand og vind, og som har helt lukkede sømme og lommer, der holder din elektronik tør.

Jakken skal desuden være åndbar og svedtransporterende, så du kan holde dig tør indenunder. Og kig efter en med en hætte, så du kan holde regnen væk fra hoved og nakke.

Hvis der er koldt udenfor, skal du vælge en jakke med syntetisk isolering i stedet for dun. Syntetisk isolering holder på varmen, selvom det bliver vådt. Du kan også vælge at tage en åndbar fleecejakke på under et vandtæt yderlag, afhængigt af temperaturen og hvad der er mest behageligt for dig. Her er nogle af vores mest populære valg til alle slags regnvejr, fra småregn til styrtregn.

STØVREGN

Du har brug for udstyr, der er let og vandbestandigt. Se efter jakker, der er designet til at holde dig aktiv og tør i vådt vejr. Det klarer en åndbar Nike Repel-jakke. Du kan vælge en, der passer til din stil, og som giver nok varme til årstiden.

VEDVARENDE REGN

Du har brug for udstyr, der holder dig tør, når vejret ikke gør det. Vælg en jakke, der beskytter dig mod regn og vind uden at være til gene. Du har brug for en anorak eller løbejakke med en holdbar barriere mod vind og regn. Nogle Nike-jakker kan foldes ind i en pose, hvilket gør dem perfekte til uforudsigeligt vejr. Hvis du har din elektronik med, skal du sørge for, at lommerne i din jakke er sikre. Og bliver det koldt, kan du tage en Nike Tech Fleece under regnlaget.

STYRTREGN

Du har brug for udstyr, der er vandtæt og giver fuldkommen beskyttelse mod regn og vand. Se efter en jakke med en solid GORE-TEX-membran, som gør, at sved kan fordampe, uden at der kommer vand ind. Og så er det bare at komme ud i regnen. Plask rundt i vandet. Og hold dig tør.

2. Løbesko

Uanset om du løber på veje eller stier, har du brug for ekstra greb, når du løber på våde underlag. Sko med en ydersål med ekstra dybe riller kan hjælpe med at undgå, at du kommer til skade, hvis der er glat. Du bør også sikre dig, at dine løbesko er åndbare og transporterer fugt væk fra din hud.

Og da fugt kan føre til friktion og vabler, er pasform endnu mere vigtig i regnvejr. Så vælg et par løbesko, der ikke er for nemme at tage på eller gnaver i hælen.

Hvis du har tænkt dig at løbe i regnvejr jævnligt, bør du også vælge et par løbesko med GORE-TEX-foring. GORE-TEX-membranen forhindrer vand i at komme ind, men muliggør også, at vanddamp kan komme væk, så dine fødder holder sig tørre. Men da der stadig kan komme vand ind omkring skoens krave, er det praktisk med vandtætte gamacher.

3. Vandtætte gamacher

Gamacher dækker toppen af dine sko for at holde regnen ude. Hvis det virkelig står ned, er de nok dit eneste håb for at holde dig tør. Et par, der går til lige over anklerne, bør være nok til at løbe i regnvejr, men du skal måske vælge en højere gamache, hvis du også vandrer i sne. Vælg et par, der sidder tæt, så de ikke kryber op, men som ikke er så stramme, at det bliver ubehageligt.

4. Løbestrømper

Bomuldsstrømper absorberer vand, hvorved dine fødder bliver tunge og kolde. Vælg et par fugttransporterende løbestrømper, som er lavet af en blanding at syntetiske materialer. Afhængigt af temperaturen kan du vælge et let par eller et tykkere par, men sørg for, at de passer i dine løbesko.

5. Vandbestandige bukser

Hvor shorts fungerer fint til småregn i varmt vejr, vil vandbestandige bukser holde dig tør og forhindre hudirritation i tungere regn.

Vandbestandig ripstopmateriale giver dig mest beskyttelse mod regnen, men hvis du føler dig mere tilpas i et par leggings, så vælg hellere et par Dri-FIT-leggings fremfor et par i bomuld. High-performance-mikrofiberkonstruktionen muliggør, at fugt fordamper hurtigere fra materialets overflade.

6. Fugttransporterende T-shirt

Det er din jakkes job at holde regnen ude, men det er din trøjes job at transportere sved væk. Sammen vil de holde dig tør og godt tilpas. Nikes Dri-FIT-trøjer og overdele er designet til at holde dig tør og fås i et bredt udvalg af farver og modeller.

Til koldere vejr kan du vælge en langærmet T-shirt eller tage en fleecetrøje på mellem din trøje og løbejakke, hvis du vil have ekstra varme.

7. Hat eller solskærm

Din løbejakke med hætte holder dit hoved tørt, men det holder ikke regnen væk fra dit ansigt. En hat med bred skygge (eller solskærm til varmere vejr) beskytter dit ansigt, så du kan se klart nok til at holde dig på ruten.

Design og materialer: Hvad skal man kigge efter?

Her er nogle af de vigtige innovationer, vi bruger til vejrbeskyttelse:

  • ACG:Står for All Conditions Gear og gør, at du kan komme ud i alle vejrforhold. Denne Nike-kollektion er designet til at holde dig aktiv i alle klimaer.

  • Nike AeroLayer: Designet til at give varme uden vægt. Det er et lag af letvægtsisolering mellem en vandbestandig skal og en åndbar meshforing.

  • Nike AeroShield: Teknologi, der kombinerer et vandtæt lag med strategiske ventilationszoner, for at skabe en blød, åndbar barriere mod vind og vejr.

  • Nike HyperShield: Let, åndbart materiale, der holder vind og regn ude og gør de fleste produkter vandbestandige eller vandtætte.

  • Nike Shield:Materiale med vejrbeskyttelsesegenskaber mod vind og regn, som gør de fleste produkter vandbestandige.

  • Nike Therma: Materiale, der er designet til at lade små mængder kropsvarme komme ud uden at slippe kold luft ind, så du kan holde dig varm uden at overophede.

Otte sikkerhedstips til løb i regnvejr

  1. Vælg reflekterende tøj: Sigtbarheden er dårligere i regnvejr og gør det mere risikabelt, når du krydser vejen. For at sikre dig, at bilisterne kan se dig, skal du vælge en løbejakke og -bukser med reflekterende detaljer eller sætte reflekterende tape på dit løbetøj.
  2. Løb ikke i tordenvejr: Tjek vejrudsigten, inden din løbetur. Hvis der er udsigt til tordenvejr, skal du blive indenfor og løbe på et løbebånd eller lave en anden form for kredsløbstræning derhjemme. Selvom det er usandsynligt, at du bliver ramt af et lyn, er det stadig den mest almindelige vejrrelaterede dødsårsag.
  3. Klæd dig på til vejret: Selv med vandtæt tøj bliver du våd, når du løber i regnvejr. Det kan få dig til at føle dig koldere i lave temperaturer og endda øge risikoen for hypotermi. Sørg for at have varmt nok tøj på til at beskytte dig selv. På den anden side skal du undgå for mange lag på en varm dag. Flere lag gør dig tungere i regnen, snarere end at hjælpe dig med at holde dig tør.
  4. Vær på forkant med hudirritation: Fugt kan forårsage hudirritation, når du løber, så anvend produkter mod hudirritation på friktionsområder som fx armhulerne og inderlårene. Du kan også bruge shorts med kompressionsforing på varmere dage eller et par kompressionstights under dine løbebukser på koldere dage.
  5. Medbring tørre strømper: Våde strømper kan gøre dig langsommere. Hvis du begynder at føle dig ubehageligt våd eller bemærker, at dine sko gnaver mere end sædvanligt, så kan et par tørre strømper hjælpe dig til at løbe videre, hvor du ellers ville være klar til at smide håndklædet i ringen.
  6. Hold væskebalancen ved lige. Bare fordi der er vådt udenfor, betyder det ikke, at du ikke behøver at drikke rigeligt med vand. Medbring væskerygsæk eller vandflaske på dine løbeture, og drik vand med hyppige mellemrum.
  7. Pas på, når du træner: I det store og hele er det sikkert at løbe i regnvejr, men glatte områder øger din risiko for skader. Selv hvis du har løbesko, der er designet til at give maksimalt greb på mudrede spor, skal du stadig se efter, hvor du træder. Se dig godt for, mens du løber, og undgå steder, der ser risikable ud.
  8. Skift det våde tøj lige efter din løbetur: Du producerer masser af kropsvarme, mens du løber, men bliver du i det våde tøj, efter du er kølet ned, øger du risikoen for hypotermi. Fugt kan også føre til svamp og andre infektioner, så tag tørt tøj på, så snart du kommer hjem fra løbeturen (eller lige efter dit bad).

Ofte stillede spørgsmål: Løb i regnvejr

Er det sikkert at løbe i regnvejr?

Det er bedst at vælge løbebåndet, hvis der er tordenvejr, men du behøver ikke at lade regnen forhindre dig i at komme ud på din løbetur. Du skal bare sørge for at tage beskyttende, reflekterende tøj på. Husk også at klæde dig på til temperaturen udenfor, og tag altid dit våde tøj af, lige så snart du kommer hjem igen.

Hvad er det bedste løbeudstyr til regnvejr?

Det bedste løbeudstyr til regnvejr er fremstillet af materialer, der beskytter mod vind og vand. Det er også vigtigt at have reflekterende tøj på, når man løber i regnvejr, og at man vælger sko, der har et tilstrækkeligt godt greb til våde underlag.

Kan man blive forkølet af at løbe i regnvejr?

Det er ikke løb i regnvejr i sig selv, der gør dig syg. Dog kan den lavere kropstemperatur, som du får af at løbe i regnvejr, gøre dig mere tilbøjelig til at blive syg, hvis du udsættes for en virus. Vira overføres almindeligvis ved, at man rører en overflade med smitte og derefter rører sin mund, næse eller øjne, eller ved at man indånder luften i nærheden af en smittet person.

Oprindeligt udgivet: [dato]

Relaterede historier

Sådan finder du de bedste sko til brede fødder

Købsvejledning

Sådan finder du de bedste sko til brede fødder

Sådan rengøres dine sko med 6 nemme trin

Produktpleje

Sådan rengør du dine sko med 6 nemme trin

Sådan finder du de bedste sko til smalle fødder

Købsvejledning

Find det perfekte par sko til smalle fødder

De bedste Nike-leggings til børn

Købeguide

De bedste Nike-leggings til børn

De bedste Nike-sko til børn

Købeguide

De bedste Nike-sko til børn