En løbehistorie, der begynder med et reb

Atleter*

Denne løbehistorie handler mere om hænder end fødder. Samme sport, samme drive. Den eneste forskel er et stykke reb mellem hænderne. Med hvert skridt fremad bliver kammeratskab, opmuntring og lidenskab rakt fra den ene ende til den anden.

Sidst opdateret: 1. april 2022
6 minutters læsetid

"Løb har ikke kun gavnet mit liv fysisk. Løb hjælper mig til at komme afsted, så jeg ikke sidder derhjemme og går til, siger Youyou, en synshæmmet løber og medlem af Lan Jingling (Blue Eye Spirit), en velgørende organisation, der arbejder for inkluderende sport. Lan Jingling, der nu er i sit femte år, blev dannet af et korps af pacere.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

Notits: Enhver synshæmmet løber skal bruge mindst én hjælper til at nå sine forskellige løbemål. Synshæmmede løbere som Youyou, der forbereder et maraton, skal bruge mindst tre guider, nemlig paceren, den foranløbende og den bagvedløbende. Med dens klare arbejdsdeling og indarbejdede samarbejde garanterer denne formation en sikker og stabil rytme for synshæmmede løbere.

Yachi har været pacer for Youyou i adskillige år. De bankede ind i hinanden igen og igen, da de først prøvede at løbe med det 30 cm lange reb imellem dem. Nu løber de som hinandens klon. Når de forbereder en konkurrence, får de selskab af flere guider, så de danner en løbeformation. Hvem ved, hvor mange morgener, skumringer, barske vintre og glohede somre denne formation har oplevet sammen. Uden for løbebanen er der ikke noget reb og ikke noget behov for formationen, men et andet, usynligt, bånd forbinder dem stadig tæt.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

"Jeg holder øje med dem".

Hvis jeg ikke foreviger lejligheden og poster en selfie, er det nok fordi "jeg har en dårlig hårdag", siger Youyou.

Bliv ikke overrasket, for hvad Youyou angår, er der ikke noget, der mangler i hans verden, heller ikke synet. Youyou holder bare "øje" på en anden måde.

Han er 21 og AI data-annotør – en slags instruktør, der træner AI til at forstå menneskers behov bedre.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere
Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

Men ude i den virkelige verden er han en studerende, der er fuld af nysgerrighed og ivrig efter at forstå og prøve alting.

Han elsker at tage billeder af livets dyrebare øjeblikke. Ved hjælp af hans taleassistent er han blevet en særdeles habil mobilfotograf. Han tager selfies med vennerne, skøre rejse-snapshots, billeder af hans løbeture tidligt om morgenen og vindblæste havbilleder.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

Youyou, der er lidt af en social sommerfugl, tager tit initiativ til at løberne mødes offline. Selv om han ikke kan se deres ansigter, kan han efter blot et par ord identificere folk, han har udvekslet talebeskeder med online. "Jeg holder øje med dem", insisterer han.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

Reb

Løb er et andet vindue, Youyou kan "se" verden igennem.

Ud over Yachi, bliver Youyou også guidet af Yao Ying og Xiao Yu’er i Lan Jingling -gruppen. De ledsager både Youyou til regulære løbe-events og til træning, hvor de hjælper ham med gradvist at forbedre og nå hans personlige mål.

Under træningen løber Yao Ying forrest, Youyou har Yachi på venstre side og Xiao Yu’er bagerst. Når man ser dem løbe bagfra, ser det ud som om den ubrydelige formation omringer Youyou; men faktisk er de alle omringet af den ubrydelige kraft af venskab.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere
Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

"Pacerne skal være hurtigere end de synshæmmede løbere for at garantere, at de kan løbe sikkert og gøre fremskridt", siger Yachi. Han er den, der har løbet længst med Youyou, og forklarer, at de ud over den fysiske træning også har arbejdet hårdt på at skabe en ægte "forbindelse".

Når de er ude at løbe, forbinder et 30 cm langt reb Youyous venstre håndled med Yachis højre. De løber i takt som hinandens spejlbillede og bruger rebet som en form for kommunikation.

Når Yachi og Youyous skridtlængde og rytme er konstante, vil rebet naturligt være slapt, og så ved de, at de er faldet "i hak" og er i perfekt synkronisering. "Når to personer er faldet i hak, behøver man faktisk ikke at tale ret meget om at løbe", siger Yachi.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

Rebets kraft er gensidig

Takket være rebet er løb ikke længere en ensom jagt, forklarer Yachi. For at holde rebet løst hele tiden, er han nødt til at træne hårdt på egen hånd for at sikre, at han kan klare de forskellige scenarier. "Men jeg gør ikke dette her af godhed", siger han. "Dette er en enhed af gensidige bedrifter. Jeg hjælper ikke bare ham med til at blive bedre, han tilskynder også mig til at holde gejsten oppe og være stærk".

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

Mere end løbere

Selv om Youyou føler, at moderne mennesker generelt "lever" deres liv på mobiltelefoner, er hans venner helt virkelige.

“Yachi, Auntie Yao og Xiao Yu'er er mere som guider, der tager mig med ud og udforsker verden", siger han. Da løb får ham ud af huset, gør det ham også endnu mere motiveret at mødes med dem.

Sammen synger de karaoke, prøver nye hotte restauranter og besøger forstæderne, så Youyou kan "føle støjen" uden for storbyen. "Efter så lang tid er jeg ikke bare en løbemakker, men mere som en ven, et familiemedlem", siger Youyou.

Træning er nu ikke længere det eneste formål med deres løbeture. Den giver dem også en chance for at være sammen som venner.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere
Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

Når de går ud og spiser sammen, siger Youyou, at han faktisk ikke så godt kan lide restauranter, hvor de er alt for opmærksomme på, at han er synshæmmet. Den slags overdrevet omsorg gør ham forlegen.

Yachi, Yao Ying og Xiao Yu'er ved allesammen, hvor meget Youyou sætter pris på nye oplevelser, og de grubler ofte længe over, hvordan de kan få ham til at sanse mere og mere.

Bag nogle synshæmmede løbere finder du løbe-pacere

Nogle gange tager de Youyou med op på diget, og lader ham få vinden lige i ansigtet ude fra havet. De bryder igennem sikkerhedsbarriererne, så han kan mærke adrenalinen suse igennem sig. Når den er der, tager de et skridt til, og løber så et stykke tid.

I fysikken, når lydbølger med samme bølgelængde mødes, går de i svingninger ved samme frekvens og skaber endnu stærkere svingninger. I Youyou, Yachi, Yao Ying, og Xiao Yu'er er denne resonans opstået. Hvis de bliver ved med at løbe sådan her, hvad mere vil de så opleve? Lige meget, hvor meget fremgang, der er nået, hvor spændende konkurrencer, der er i vente, så har løbet forbundet dem, og tilladt dem at begive sig ud i det ukendte sammen, hvilket i sig selv er en kæmpe bedrift.

Oprindeligt udgivet: [dato]

Relaterede historier

Snapshots: Adrenalinjagten med Leonora Manzano

Atleter*

Jagten på adrenalin: Leonora Manzano levede i overhalingsbanen, indtil hun fandt løb  

Sådan brydes de mentale blokeringer

Coaching

Bryd enhver mental blokering

Er vedholdenhed medfødt eller noget, vi udvikler?

Coaching

Er vedholdenhed medfødt eller noget, vi udvikler?

5 tips til at håndtere udbrændthed ifølge eksperter i mental sundhed

Coaching

Det skal du gøre, når du føler dig totalt udbrændt

Placeboeffekten virker – her er årsagen

Coaching

Bliv klogere på placeboeffektens indvirkning