Få det hele med fra dit virtuelle løb

Coaching

Du behøver ikke et publikum eller en konkurrence for at opnå fordelene ved at krydse mållinjen. Du behøver blot denne motivationsplan for at nå dertil.

Sidst opdateret: 21. december 2020
Sådan forbereder du dig på et virtuelt løb

Da løb efter løb blev aflyst i år, begyndte der at ske noget interessant. I stedet for at droppe træningen begyndte mange løbere at planlægge deres egne løb eller tilmelde sig virtuelle løb til ære for et planlagt event. Faktisk skiftede omkring 30 procent af de løbere, som havde tilmeldt sig et almindeligt løb, til et virtuelt ét, siger Jeff Matlow, CEO for Running USA. Nogle virtuelle løb oplever op til 50.000 deltagere, hvor der før 2020 ville have været mange, hvis der havde været 15.000, tilføjer han.

Alligevel synes kun syv procent af deltagerne i et virtuelt løb (hvor du tilmelder dig online for at løbe en bestemt distance og gør det, når du har tid), at det er det samme som at færdiggøre et rigtigt, organiseret ét, ifølge Running USA’s 2020 National Runner Survey. Og lad os være ærlige, det er det ikke. Forskellen handler ikke så meget om løbets opstilling (de fleste løbe-apps, inklusiv Nike Run Club, kan hjælpe dig med at optegne din distance). Den egentlige udfordring er: Hvordan forbliver man motiveret og i topform, når man ikke længere har sammenholdet, heppekoret eller konkurrencen til at holde sig i gang?

"Du er ikke begrænset af reglerne i en andens løb. Du laver reglerne til dit eget løb. På mange måder er det befriende".

Chris Bennett
Global Head Coach for Nike Running

Hvis du gør en indsats, kan du finde en ny slags inspiration gennem et virtuelt løb, siger Lennie Waite, ph.d., certificeret konsulent i mental performance (og OL-deltager), som for nyligt gennemførte sit første. "Du er løbsdirektør og deltager", siger hun. "Den form for kontrol kan forbedre din præstation". Global Head Coach for Nike Running, Chris Bennett, er enig. "Du er ikke begrænset af reglerne i en andens løb. Du laver reglerne til dit eget løb. På mange måder er det befriende".

Sådan bliver du mentalt klar, så du kan løbe dit vildeste løb og nyde det.

Sådan forbereder du dig på et virtuelt løb

01. Se anderledes på det.
"Årsagen til, at de fleste personer løber et løb, er, at de vil bekræfte noget positivt om sig selv, nemlig at de kan starte og afslutte en udfordring", siger Waite. Og tro os: Et virtuelt løb er den ultimative udfordring.

Hvorfor? Waite siger, at fristelsen til at droppe et løb kan være mere intens eller hyppigere end nogensinde. Dette er til dels fordi, virtuelle løb har indbygget fleksibilitet, men mest fordi at man ikke har et energifyldt event at se frem til, hvilket kan få dig til at føle, at hele rejsen ikke betyder lige så meget. Så det kræver endnu mere vedholdenhed at fortsætte løbetur efter løbetur. Brug den ekstra byrde til at give dig styrke, i stedet for at lade den være en forhindring for dig. "Det er ekstra sejt at kunne sige 'jeg vil løbe et halvmaraton eller et maraton, og jeg gør det måske alene'", siger Bennett.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvad det hele er værd, foreslår Waite, at du skriver en liste over, hvad der inspirerede dig til at deltage i løb i første omgang. På den måde minder du dig selv om, at selv uden fans og måske ingen medalje (nogle organiserede løb sender dig en) jagter du et mål, du har sat for dig selv, siger hun. Du har ikke brug for en eneste anden person eller ting for at gøre det.

02. Mærk efter i forhold til distancen.
Bare fordi du var skrevet op til fx et maraton i efteråret, betyder det ikke, at du skal udføre et virtuelt maraton i efteråret. Genovervej alt i forhold til omstændighederne – måske har du travlt med en masse online-timer eller har ikke kunnet træne, som du plejer – og vælg en distance, der gør dig spændt lige nu. Måske betyder det, at du tager et to kilometers løb for at teste din fart eller forpligter dig til en mindre kropsanstrengende distance, for eksempel 10 km. Du har større sandsynlighed for at fortsætte din træning og nyde løbsdagen, hvis du vælger noget, som virkelig gør dig spændt, da du har brug for den passion endnu mere nu for at holde dig kørende, siger Waite.

03. Hold dig til planen.
Hvis du skaber dit eget løb, betyder det ikke, at du bare kan lade tingene løbe løbsk. "Ellers er det for nemt at snige sig udenom", siger Waite. "En starttid og planlagt rute, som du tager seriøst, hjælper med at få det til at føles mere 'ægte'" og kan hjælpe dig med at undgå ekstra nerver på løbsdagen. Så hvis du beslutter dig for at "startskuddet" lyder kl. 7.30, så sørg for at du er i gang med at varme op udenfor kl 7.15.

04. Forestil dig de nye udfordringer.
"Når man fjerner de andre atleter og publikum, kan det være endnu nemmere at miste fokus, have ondt af sig selv eller være hård mod sig selv", siger Bennett. Her kommer visualiseringen i spil. Forestil dig, at du krydser mållinjen, men også hvordan du vil håndtere de udfordringer, som måske opstår. Vil du have et mantra klar? Eller huske på din liste over grundene til at gøre det her? Når du bliver mentalt udfordret under dit virtuelle løb, vil du være mindre tilbøjelig til at give op, selvom ingen ser på.

05. Vedligehold dine ritualer inden løbet.
"Hvis du opfører dig, som om det er løbsdag, er det utroligt, hvordan kroppen og sindet går med på den oplevelse", siger Waite. Læg dine sko og dit tøj frem (sæt måske endda dit navn på, hvis du vil), og tag et billede til sociale medier. Spis en sund middag, og gå tidligt i seng. Vågn op, og spis dit prerace-måltid. "Dette er ting som skaber spænding og den gode nervøsitet, som du oplever før et løb". Desuden behøver et virtuelt løb ikke betyde, at det skal gøres helt alene, så opsæt heppestationer til venner og familie på steder, hvor du regner med at ramme muren.

06. Husk at fejre det!
At snuppe en fadøl efter London Marathon eller at fejre det med en deep-dish pizza i Chicago er oplagt. Efter Waites virtuelle løb hang hun og hendes træningsmakkere ud i en lokal park med deres hunde og nød et glas vin senere. Waite siger: "Hvis vi kan forestille os den positivitet og fejring bagefter, så kan det bekræfte os i, hvorfor vi laver en udfordring og være en påmindelse om, at anstrengelsen er det hele værd".

Sådan forbereder du dig på et virtuelt løb

Tag det skridtet videre

Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring restitution, såvel som mindset, bevægelse, ernæring og søvn.

Tag det skridtet videre

Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring restitution, såvel som mindset, bevægelse, ernæring og søvn.

Oprindeligt udgivet: [dato]

Relaterede historier

Sådan sætter du gang i din træningsrutine

Coaching

Kom tilbage til træning på den rigtige måde

Seks vaner i atletens tankegang

Coaching

Opgrader dit mentale game, og drop selvtvivlen

5 tips til at håndtere udbrændthed ifølge eksperter i mental sundhed

Coaching

Det skal du gøre, når du føler dig totalt udbrændt

Sådan påvirker restitution immunsystemet

Coaching

Sådan påvirker restitution dit immunforsvar

Hvordan kan ultramaratonsløbere løbe så langt?

Coaching

Træn din hjerne til at fortsætte