Ask the Coach: "Hvordan stopper jeg med at sammenligne mig med min ven, der er i god form?"

Kære træner

Jeg har altid trænet. Jeg følger for tiden et udvidet HIIT-hold online, jeg løber et par gange om ugen og dyrker yoga næsten hver morgen. Jeg har også spist en mere plantebaseret kost i et stykke tid. Jeg har det overordnet set ret godt med mine rutiner. Men en af mine nære veninder er for nylig begyndt at vægttræne og har lavet et par ændringer i sin kost, og pludselig er hun vildt muskuløs. Jeg burde være glad på hendes vegne, ikke? I stedet for er jeg nærmest vred. Hun har ærligt talt altid været lidt doven, og det føles uretfærdigt, at jeg har arbejdet på det i meget længere tid og stadig ikke har opnået den slags resultater. Jeg er blevet helt besat af det. Jeg tænker på HENDES træningsrutiner, når jeg træner, og på HENDES kostplan, når jeg handler. Og jeg er begyndt at hade mig selv, fordi jeg ikke kan være glad på hendes vegne. Hvordan kommer jeg tilbage på sporet og ud af den her sindssyge spiral?

Den dømmende og misundelige
24-årig fitnesscenter-gænger

Jeg sætter pris på din ærlighed — den slags følelser kan være svære at indrømme. Og jeg har selv været der.

Når jeg ser nogen sætte farten op på løbebåndet ved siden af mig, kan jeg nogle gange pludselig finde på at gøre det samme, selvom jeg havde det fint med hastigheden et øjeblik før.

Så bliver jeg nødt til at tage mig selv i det og sige: "Hvad har du gang i? Du kender ikke personen. Du træner for fjerde dag i træk, så de kan måske give den lidt mere gas på knappen". Jeg må nulstille min tænkning, så jeg kan sikre, at jeg gør det, der er rigtigt for mig og min krop, og ikke bliver fanget i, hvad der sker ved siden af mig.

Jeg har også prøvet at stå på den anden side. Folk har sagt til mig: "Jeg hader dig, fordi du har de arme!" For de ved, at jeg ikke har behøvet at vægttræne for at få markerede muskler. Det er ren genetik. Jeg tager ikke æren for det, men det stopper dem ikke i at være misundelige.

Det er helt normalt at føle, som du gør. Du skal bare kunne tage dig selv i det, tage en dyb indånding og minde dig selv om nogle ting.

For det første: Når du tager dig selv i at tænke, at det er nemmere for hende, så husk, at det kun er en teori. Du ved ikke, hvor hårdt hun træner, eller præcis hvad hun spiser. Måske står hun op to timer tidligere hver morgen for at træne. Måske har hun ikke drukket alkohol i seks måneder.

Når det er sagt, er det sandt, at forskellige menneskers kroppe reagerer forskelligt på de samme aktiviteter. Jeg har en veninde, som ikke træner så meget, men når hun så beslutter sig for det ... Mand! Så taber hun sig på ingen tid. Det er muligt, at din veninde, som måske ikke er så flittig som dig, har et stofskifte, der gør, at hun ret nemt kan blive meget muskuløs.

Det er også muligt, at hun nyder godt af "hvedebrødsdagene" af en ny træningsrutine, hvor man typisk opnår store resultater. Husk, at når du starter på en ny træningsrutine, så skal din krop arbejde meget hårdt for at følge med, og det betyder, at den forbrænder flere kalorier og skal bruge mere muskelkraft, før den med tiden bliver mere energieffektiv og tilpasser sig træningen.

Jeg har selv oplevet den slags "hvedebrødsdage" for ikke længe siden. Jeg havde født et barn og forsøgte at komme tilbage på min idealvægt, og jeg havde ikke adgang til et fitnesscenter på grund af nedlukningerne. Så jeg fandt en gammel HIIT-DVD frem (og min gamle DVD-afspiller!), som jeg ikke havde prøvet i 15 år, og ved blot at lave en anden form for workout var jeg i stand til at smide kiloene meget hurtigere, end hvis jeg bare havde fortsat med mine gamle træningsrutiner.

Du kan også prøve med noget nyt og se, hvad der sker. Men gør det kun, hvis du virkelig ikke er tilfreds med din egen træningsrutine. For det lyder, som om du har brugt en del tid på at finde ud af, hvad der fungerer for dig. Du virker meget disciplineret og vidende. Og vi har en tendens til at være hårdere ved os selv, end vi burde. Så opgiv ikke alt det, medmindre du virkelig ønsker det. Bare fordi du ikke ligner din veninde, betyder det ikke, at du har fejlet.

Men hvis du rent faktisk ikke bryder dig om din træningsrutine – hvis du kæmper for at motivere dig selv og gruer for hver en repetition fem dage om ugen – så skal du da bare se at få prøvet noget nyt. Det er muligt, at din bitterhed kan skyldes, at du ikke nyder din proces.

Uanset hvad, så brug et øjeblik til at tænke over din motivation for at træne og spise sundt. Træner du for at komme til at se ud på en bestemt måde? For mig personligt er det ikke nok til at holde mig i gang. Træning er en kæmpe del af min måde at passe på mig selv på. Det lindrer stress, holder mig mentalt skarp, og jeg ved, at det kan hjælpe mig til at holde sundheden ved lige, når jeg bliver ældre. Det er den viden, der gør, at jeg bliver ved, og som holder mig fokuseret hver eneste dag.

Når du har fået styr på, hvorfor du overhovedet træner, vil du få nemmere ved at sætte pris på din egen indsats, hvor hårdt du arbejder, og hvor stærk du er blevet. Og det vil måske give dig selvtilliden til at sige: "Jeg gør tingene på min måde, andre gør det på deres måde. Og der er nok kage til alle!" Måske vil du endda kunne være glad på din venindes vegne – og sådan en følelse er en gevinst i sig selv.

Træner Taylor