Sidst opdateret: 14. december 2021
3 minutters læsetid

Bra By Trina

At danse er at leve

Vi stiller om til vores Bra By-redaktør, dronningen af kurverne Trina Nicole, som vil forklare os alle, hvorfor at danse rent faktisk er at leve.

Trina: Har du nogensinde prøvet at lukke dine øjne, mens du danser? Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig at prøve det!

Bemærk, hvordan det næsten føles som om, du går ind i en anden verden – hvorfor er det sådan?

Min forståelse af denne oplevelse er, at dans er energi, det er en kraft, og det er liv!

Ja, du kan selvfølgelig lære en rytmisk sekvens til musik, men hvad med bare at give slip? Hvordan underviser man i fysisk bevægelse, der er i harmoni med sjælen?

Selvfølgelig ved vi alle, at man kan lære at danse, men indeni har vi alle den instinktive forbindelse til bevægelse. Sammen med musik får det os til at smile, det giver glæde og får os til at have det godt.

Tænk på, når du ser en baby, som næsten ikke kan stå på benene, som står og hopper til en god sang. Hvem lærte dem at gøre det? Og et endnu bedre spørgsmål er: Hvornår lærte vi at undertrykke dette udadvendte udtryk?

Min pointe er, at dans er meget større end at tælle otte takter. Energien, der bevæger sig igennem din krop, bringer dig tilbage til nuet og tvinger dig til at trække vejret dybt. Når du fylder din lungekapacitet, minder det dig om, at du er i live. Det er en måde at fokusere på, samle din opmærksomhed og få alt i dig i spil, og det er et fantastisk værktøj til at føle sig frigjort – en måde at finde frihed på, kan man sige.

Dans er en af de få sportsgrene, som du kan udøve på din egen måde – man behøver ikke nogen regelbog, hvis man ikke vil have en. Uanset din erfaring, din størrelse, din baggrund eller din status handler det om din kombination af kreativitet, forbindelse og udtryk.

Trina Nicole: En hyldest til dans

Tak for at elske mig, da jeg ikke elskede mig selv.

For at have båret mig igennem, da min energi var væk.

For at guide mig, da jeg følte mig fortabt.

Tak for at åbne dine arme, da jeg følte mig udenfor.

For at give mig et sikkert sted, når jeg følte mig usikker.

Og for at oplyse mig, når jeg tvivlede på mig selv.

Ikke alene mindede du mig om min styrke, men du gav mig lov til at dele denne gave med andre.

Du udfordrede mig til at være forandringen og gav mig selvtilliden til at gå alene og starte The Curve Catwalk.

Kort sagt forandrede du mit liv til det bedre.

Jeg er ked af, at jeg forlod dig, da mit selvværd faldt, og min krop udviklede sig på måder, som jeg ikke kunne genkende.

Jeg var bare bange og brugte alt for mange år på at vente på, at nogen gav mig en plads.

Men jeg vidste ikke, at jeg kunne tage min egen plads,

hvor jeg kunne pleje et søsterskab og styrke andre kvinder,

særligt kvinder, der ligner mig.

Tak, for at du bevæger mig og inviterer mig hjem igen.

Jeg håber, du hjælper andre på samme måde, som du har hjulpet mig.

Oprindeligt udgivet: [dato]