Brug dit "hvorfor" til at få uendelig motivation

Coaching

At kende dit formål kan gøre det lidt lettere at navigere i vanskelige situationer. Sådan finder du det, og sådan gør du, hvis du nogensinde mister det igen.

Sidst opdateret: 11. januar 2021
Sådan finder du dit formål og bliver motiveret

Reality check: Uanset hvor godt dit job eller din hobby er, så definerer de ikke, hvem du er, eller hvorfor du gør det, du gør. Det gør dit "hvorfor" eller dit formål. Når du adskiller det fra dit "hvad" og "hvordan", kan du begynde at trække på tilsyneladende uudtømmelig motivation.

En stærk følelse af at have et formål er også forbundet med bedre fysisk og mentalt helbred samt længere levetid. "Tænk på dit hvorfor som et styrende princip, som din personlige ledestjerne. Det er det, der styrer den retning, du bevæger dig i, og hvad du gør hver dag, og det burde ikke ændre sig, selv hvis din situation forandres", fortæller Nicole Detling, PhD, der er coach med fokus på præstation og forfatter til "Don't Leave Your Mind Behind: The Mental Side of Performance". Det er uundgåeligt, at din situation vil ændre sig (lidt eller meget), og din reaktion i de øjeblikke afspejler, hvor stærk din forbindelse er til det, der driver dig.

Lad os sige, at du mister dit kontorjob. Hvis du bruger weekenderne på at bage cupcakes til venner og famillie, og det føltes meningsfuldt for dig, så kunne du benytte muligheden til at ændre retning. Frem for at ansøge om endnu et job med uendelige møder og e-mails kunne du gå til bageundervisning og søge et job som bager. Eller måske ødelægger et tordenvejr dine planer om at løbetræne. Da dit hvorfor er dit bånd til din far, som løb med dig, da du var lille, og hepper på dig til alle dine løb, så vil du måske bruge tiden til styrketræning for løbere i stuen.

"Det er formålet, der giver os drivkraften og motivationen til at springe ud af sengen om morgenen", siger Jim Afremow, PhD, der er sportspsykolog og forfatter til "The Champion's Mind: How Great Athletes Think, Train, and Thrive". "Uden et formål kan man føle sig isoleret og mangle motivation og retning". Det kan gøre det svært at bevæge sig fremad, uanset om man er jobsøgende eller kaster sig ud i et træningsprogram.

"Det er formålet, der giver os drivkraften og motivationen til at springe ud af sengen om morgenen. Uden et formål kan man føle sig isoleret og mangle motivation og retning".

Jim Afremow, PhD, sportspsykolog og forfatter til "The Champion's Mind: How Great Athletes Think, Train, and Thrive".

Sådan finder du dit sande formål

At finde og styrke dit hvorfor er en længere proces, fortæller Afremow. Start med at tænke på noget, du ønsker dig eller selv elsker at gøre, fx: "Jeg elsker min sport og vil finde ud af, hvor god jeg kan blive til det" eller "Det giver mig mening i tilværelsen at være en del af et fællesskab". Hvis du ikke kan finde svar, så stil dig selv spørgsmål som "Hvordan kan jeg gøre mig selv stolt i dag?" eller "Hvilke fejl vil jeg rette op på i dag?" Det hjælper dig til at tænke over de aktiviteter eller årsager, der motiverer dig.

Når du har fundet dit formål, så "skab forbindelse med det hver dag ved at tænke på det om morgenen, før alle dagens opgaver og problemer", fortæller Afremow. "Visualiser, at du opnår dit personlige mål i livet eller dit formål". Og sørg for at placere små påmindelser om dit formål rundt omkring i hjemmet, så du husker det og motiveres af tanken om at opnå det, uanset om det er et lykønskningskort fra din far eller en post-it. De kan hjælpe dig med at etablere og bevare sunde vaner og sørge for, at din ledestjerne i livet altid står klar og lysende, fortæller Detling.

Hvad gør du, hvis du mister dit hvorfor

  1. Gå ikke i panik.
    Du er et menneske. Selvom du har et klart formål, så vil du have dårlige dage eller føle dig frustreret eller miste modet. Husk på, at ikke alle beslutninger er ensidigt gode eller dårlige. Nogle gange har du brug for en fridag, hvor du ikke gennesøger jobportalerne, eller en lur i stedet for en træning. "Det afgørende er, at man ikke betragter det som et nederlag, men er opmærksom på følelserne", fortæller Afremow.
  2. Lær af andre.
    Hvis du ofte er ked af det, så er det muligt, at du har mistet dit formål. Tag på en inspirationsmission for at finde det (eller et nyt). Spørg nære venner, familie, en rådgiver, en coach eller en holdkommarat om deres formål. Se en rørende film. Læs biografier om folk, du beundrer. "Se, hvad de gjorde, da deres formål forsvandt eller blev virkelig svært at indfri", fortæller Afremow. "Du vil ofte finde frem til, at folk blev motiveret af forskellige ting på forskellige tidspunkter. Find nogle ligheder med din nuværende situation, og brug dem til at komme tilbage på sporet".
  3. Se indad (igen).
    Gå tilbage til de svære spørgsmål, som du stod med i første omgang, fortæller Detling. Og stil et par ekstra spørgsmål: "Hvad betyder mest for mig? Hvorfor betyder det meget for mig? Og hvordan forestiller jeg mig, at det vil være i fremtiden?" Skriv dine tanker ned, så du ikke glemmer dem.
  4. Tag små skridt.
    Hvis du virkelig føler, at du sidder fast, så tænk på én enkelt ting, du kan gøre, som føles som et lille skridt fremad. Det kunne være at bestille en bagebog. "Handlinger avler nye handlinger. Og når du gør noget, som bevæger dig ud af frygten, så tager du kontrollen tilbage, og det giver dig en smule selvtillid", tilføjer Detling. Derefter handler det om refleksion. Fører dine beslutninger dig tættere på eller længere væk fra dit formål? Derfra kan du tilpasse retningen.

    Lad os slå det fast: Livet bliver ikke pludselig nemt, fordi du har fundet et formål at stile efter. "Det er altid en kamp at arbejde hårdt. Men hvis du kender dit formål, hjælper det dig til at betragte det hårde arbejde og al den modgang, dit formål medfører, som udfordringer", fortæller Afremow. "Det hjælper dig til at se 'fiasko' som en mulighed for at lære noget, og det vil gøre dig bedre i stedet for at stoppe din fremgang eller knække dig". Det er det, der gør formål så smukt: Selv når livet er rigtig svært, kan et formål hjælpe dig mod at blive en bedre version af dig selv.
Sådan finder du dit formål og bliver motiveret

Tag det skridtet videre

Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring mindset, såvel som bevægelse, ernæring, restitution og søvn.

Sådan finder du dit formål og bliver motiveret

Tag det skridtet videre

Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring mindset, såvel som bevægelse, ernæring, restitution og søvn.

Oprindeligt udgivet: [dato]

Relaterede historier

Seks vaner i atletens tankegang

Coaching

Opgrader dit mentale game, og drop selvtvivlen

Sådan sætter du gang i din træningsrutine

Coaching

Kom tilbage til træning på den rigtige måde

Sådan svarer du mere positivt

Coaching

Sådan reagerer du mere positivt på (næsten) alt

Hvordan kan jeg blive hurtigere?

Coaching

Pres tempoet i vejret uden at presse dig selv

Sådan forbereder du dig på et virtuelt løb

Coaching

Få det hele med fra dit virtuelle løb