Kan en vegansk diæt virkelig ernære ambitiøse sportsfolk?
Coaching
En ny undersøgelse viser, hvordan plantebaserede løbere klarer sig sammenlignet med altspisende løbere.
De fleste atleter er super opmærksomme på, hvad de putter i deres kroppe. Ikke kun fordi de forkerte madvarer kan føre til maveproblemer midt i træningen, men også fordi den rette mad kan føre til personlige rekorder og hurtigere restitution. Der er masser af meninger om, hvorvidt planter giver nok protein til muskelreparation og om, hvorvidt en kødløs diæt kan levere energi til bestemte typer træning. En undersøgelse publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition angiver én vigtig konklusion: En vegansk diæt har ingen negative effekter på præstation.
De tyske forskere rekrutterede 76 mandlige og kvindelige motionsløbere. Hver anså sig selv som enten omnivor (der spiser mad fra planter og dyr), lakto-ovo-vegetarer (der spiser mad fra planter, samt æg og mælk, men ikke kød og fisk), eller veganere (der ikke spiser noget fra dyr). Forsøgsdeltagerne udførte en bedømt motionstest på en stationær motionscykel for at måle deres maksimale kraftydelse, hvilket er et mål for, hvor hårdt de kan arbejde over tid. Efter en opvarmning med en modstand på 50 watt, hvilket svarer til omkring en eller to ud af 10 i forhold til indsats, blev modstanden øget med 16,7 watt pr. minut, indtil deltageren ikke kunne cykle længere.
Så hvilken gruppe klarede sig bedst? Alle deltagerne var udmattede efter omkring 20 minutter. Faktisk fastslog forskerne, at der ingen forskelle var i den maksimale effekt, som omnivorer, lakto-ovo-vegetarer og veganere kunne yde.
"Træningskapaciteten for motionsløbere er uafhængig af diæt, hvis et tilstrækkeligt indtag af energi og ernæring garanteres", fortæller Josefine Nebl, der er en af forfatterne til studiet og er postdoc-forsker på Institute of Food Science and Human Nutrition på Leibniz University Hannover i Tyskland.
"Faktisk fastslog forskerne, at der ingen forskelle var i den maksimale effekt, som omnivorer, lakto-ovo-vegetarer og veganere kunne yde".
Deltagerne spiste meget forskellige måltider i de 24 timer, der førte op til testen. Veganere angav fx, at de spise flere kulhydrater, fibre, magnesium, jern, folsyre og vitamin E, og mindre fedt og vitamin B12 sammenlignet med både kødspiserne og lakto-ovo-vegetarerne. Men så længe de indtog samme samlede mængde af kvalitetskalorier, havde lakto-ovo-vegetarerne og veganerne lige så godt brændstof til øvelserne som kødspiserne, fortæller Nebl.