For to iværksættere fra Brooklyn starter sejre på og uden for banen med samarbejde

Elle Clay vidste, at både Playground Coffee Shop i Brooklyns Bedford-Stuyvesant-kvarter og butikkens ejer, Zenat Begum, var helt særlige fra det øjeblik, hun gik ind i caféen.

"Jeg er lidt af en kaffesnob [og] plejede at slentre omkring i kvarteret til forskellige kaffesteder", husker Elle. Men dette besøg handlede ikke bare om god mokka. Hun havde set Zenat på Instagram og var blevet inspireret af hendes arbejde. "Jeg kom ind og spurgte efter [hende]. Jeg kiggede mig omkring og tænkte, 'Åh, det føles særligt herinde'".

Zenats Playground er virkelig noget særligt. Siden den åbnede i 2016, er den blevet et mødested i lokalområdet. Ud over at servere fremragende kaffe, hvilket Elles anbefaling bekræfter, finder der også lyrikoplæsninger, workshops, radioudsendelser og bogbyttearrangementer sted på caféen (naboer kan bare aflevere eller hente en bog). I det sidste år har Playground også deltaget i et køleskabsinitiativ for nabolaget, der er startet i New York City, hvor naboer donerer mad, så andre kan tage det, de skal bruge.

Zenat har lært, hvordan man administrerer en lille virksomhed, af sin far, som i 20 år ejede en isenkramforretning i det samme område. Elle ved også, hvordan det er at styre et projekt helt fra bunden. Hun er grundlægger af Wild Child NYC, et produktionsselskab, der er specialiseret i eksperimenterende historiefortælling og marginaliserede narrativer. Hun er vært på sine egne podcasts og har arbejdet på flere andre projekter inden for film og lyd.

Elle og Zenats fælles kærlighed til deres Brooklyn-kvarter, lokalaktivisme og passion for deres virksomheder har gjort dem til ivrige samarbejdspartnere i forbindelse med events inden for Playgrounds alsidige rammer. Her diskuterer de, hvordan de hver især bygger succesfulde hold op omkring sig for at støtte deres lokalområde, og hvilken rolle basketball (endnu en fælles kærlighed) har spillet i deres arbejde.


Elle: Zenat, lige siden jeg mødte dig, har du gået op i dit kvarter. Lokalområdet har altid betydet meget for dig. Da COVID-19 ramte, skilte Playground sig ud fra fra alle andre ved at føre an og virkelig tage fællesskabet til sig og give ressourcer til folk, der protesterede, men også mad til dine køleskabe i lokalområdet. Hvordan har du – jeg vil ikke sige 'ændret dig', for du har altid arbejdet for lokalområdet – men hvordan gik du fra at være i forretningen til at være uden for forretningen?

Zenat: En gammel ven fra gymnasiet kom til mig med idéen om at sætte et køleskab op i lokalområdet. Torvemarkedet havde de sidste par måneder haft for meget frugt og grønt. De havde foræret det væk til trængende. Jeg sendte en føler ud, og før jeg vidste af det, var vi i gang. Så begyndte jeg at mødes med stamkunder fra Playground og lokale, som benyttede sig af køleskabet hver dag. Det var en gruppe af personer fra servicejobs, folk i samfundskritiske stillinger, bygningsarbejdere og dagplejere, som ikke kunne lade være med at tage på arbejde, fordi det ville ødelægge deres økonomi. Mens jeg taler med dig, ser jeg faktisk over på køleskabet. Der har været næsten 10 personer i løbet af den sidste time for at aflevere og hente noget. Projektet har forløbet virkelig fantastisk. Der har været bump på vejen som i så mange projekter ... Men det skal man arbejde sig forbi, fordi den overordnede idé er, at vi giver andre mad på et tidspunkt, hvor de har desperat brug for det.

Elle: Hvordan løser du problemer med dit hold og leder det, når der er bump på vejen?

Zenat: Der var et kæmpe bump på vejen, da jeg indså, at "Åh, vent, jeg har brugt al min tid på [køleskabene til lokalområdet], og jeg skal stadig drive en hel kaffeforretning". Hvis jeg gerne vil have personalet på Playground til at forstå mig og kunne kommunikere effektivt med mig, skal de [også] involveres. Så alle var helt med og forstod, at bumpene er en del af rejsen. Bumpene har været en god påmindelse om at være ydmyg".

De personer, som du ofte bliver inspireret af, er dem, som du omgiver dig med, ikke? Så hvordan beslutter du, hvilke personer eller venner du skal have med til at føre din vision ud i livet?

Elle: Jeg tror, det handler om fornemmelser. Det er baseret på personens energi. Jeg kan sige, at du og jeg går godt i spænd, fordi vi begge har stjernetegn med forbindelse til jorden. Jeg er Stenbukken, og du er Jomfruen.

Zenat: Lad os finde jordforbindelsen, skat.

Elle: Vi ved, hvordan vi skal arbejde i tandem ... Men jeg tror også, det handler om personer, der inspirerer mig. Jeg tror, det handler om at være i stand til at se potentialet i det, vi kan skabe sammen, men også om deres energi og deres type af kapacitet ... hvis de er tilgængelige, hvis de er ivrige og entusiastiske omkring det.

Zenat: En del af at være en holdleder og også en holdspiller er at kende andres styrker og svagheder, og hvordan man skal forstærke og løfte andre, men også arbejde sig omkring nogle af de ting, som de måske ikke er så interesserede i eller slet ikke ved noget om.

Nå, Elle, når du arbejder med samarbejdspartnere, hvordan sørger du så for, at det bliver en holdindsats?

Elle: Jeg tror, at jeg lærer noget for hvert projekt. Det er det, det handler om. Boldspil er selve livet. Eftersom jeg har været basketspiller og -træner, har været [producer] og produktionsassistent, ved jeg, at man skal kunne kommunikere klart med andre og sikre, at man altid er enige om, hvad der skal ske. Holdet er virkelig vigtigt. Hvis jeg vil vinde, og jeg ser, at mine holdkammerater ikke arbejder så hårdt, som jeg ved, de kan, så må vi snakke om det. Vi er nødt til at tilpasse os og restrukturere ansvarsområderne.

Zenat: Sig mig, hvad er dine styrker og dine svagheder, når du styrer et hold? Hvordan har du lært at navigere uden om svaghederne?

Elle: Jeg tror, at en af mine styrker som producer er at stole på min vision. Jeg kan ikke få mit hold til at vække min vision til live, hvis jeg ikke selv stoler på den. Min svaghed er at adskille venskaber fra samarbejdspartnere ... og at jeg ikke skal tage tingene personligt. Jeg er følsom, og kritik kan føles som en afvisning, eller det kan føles ondsindet. At kunne stole på forholdet og vide, at personen giver mig feedback, så jeg kan blive bedre, det har været noget, jeg virkelig har været nødt til at vænne mig til at håndtere.

Zenat: jeg tror, det er en god indikator på, hvilken slags person du er, når du er i stand til at arbejde med folk, der er anderledes end dig selv, og alligevel producere noget, der er fantastisk og nyskabende. Det handler om de historiefortællere, som man møder hen ad vejen, og om at være i stand til at indfange deres narrativer.

Elle: Kemien med dit hold er enestående. Alle har en rolle, men der er alligevel ingen, der tøver, når der skal gøres en indsats. Og det er sådan, man vinder mesterskaber, skat!

Zenat: Fuldstændig. Jeg synes, det er vigtigt, fordi det også indebærer forståelsen af, at der er mange slags [sejre]. Måske indtræffer [de] ikke under en event, der er helt fantastisk, men måske en dag, hvor nogen giver os en anmeldelse, hvor der står, "Playground har den bedste kaffe". Det føles levende, forstår du?

Elle: Det er virkeligt levende. Det handler om at have fokus og forstå, hvad visionen er, og være enig om, at alle fører visionen ordentligt ud i livet.

Zenat: Allerede før man skaber sin vision, skal man kultivere sin vision. Man skal få ting på plads for at kunne høste sin vision. Jeg kan godt lide at sammenligne med landbrug. Vi er alle mennesker, der kræver en masse omsorg og pleje. Hvis vi er på vagt over for andre omkring os, så kan vi ikke arbejde effektivt. Og det vil ikke være en positiv oplevelse for nogen.

Elle: Man er nødt til at udvikle sig selv, hvis man skal udvikle andre.

Zenat: Hvordan får du tid til at finde fokus, inden du tager på arbejde?

Elle: Det arbejder jeg stadig på. Jeg tror, at lige nu er der nogen, der har meget tid til at lære sig selv at kende på en helt ny måde og kæmper med en overvældende følelse på grund af det, der finder sted lige nu. Så før alt det her tror jeg ikke, at jeg prioriterede at tænke på, hvordan jeg havde paraderne oppe. Hvordan starter jeg på en frisk, genskaber og vedligeholder eller opnår en slags balance? Jeg synes, at jeg har haft et langsommere, men mere stabilt tempo i løbet af de sidste måneder. Og jeg forsøger bare at finde ud af, hvordan jeg indarbejder gode ting: Omsorg for mig selv og at gå ture, træne, meditere.

Zenat: Du spiller vel basketball.

Elle: Hør her, jeg er derude. De er ikke klar til mig her.

Zenat: Jeg har ikke set dig på banerne.

Elle: Jeg har ikke slået det op på Instagram, fordi jeg er lidt rusten, men jeg er derude igen.