Sidst opdateret: 19. august 2024
7 minutters læsetid

Aldrig stillede spørgsmål

Amning, to bh'er på én gang og træning, når du har menstruation

Velkommen til vores Aldrig stillede spørgsmål, hvor vi svarer på de spørgsmål, du aldrig har turdet stille om bryster, sports-bh'er og træning.

I dag kommer vi vidt omkring og sikrer os, at du – hvis du ammer, har menstruation eller ingen af delene – samarbejder med din krop og bruger den rigtige sports-bh. Vi vil svare på:

  1. Kan jeg bruge en sports-bh, hvis jeg ammer?
  2. Bør jeg bære to bh'er til træning?
  3. Hvordan træner jeg, når jeg har menstruation?

1. Kan jeg bruge en sports-bh, hvis jeg ammer?

Helt sikkert, ja! Når du ammer, er de to vigtigste ting, din bh skal kunne: at give dig behagelig støtte og sikre let adgang til amning.

Nike (M) Swoosh-graviditets-bh'en er lavet specielt til mødre. Den har lag, der er designet til at gøre amning og pumpning lidt nemmere, og et særligt fugthåndterende materiale, der skjuler lækage. En justerbar lukning gør den ideel til ændringer i din bryststørrelse fra graviditet til fødsel og videre. Du kan også prøve Indy Luxe-bh'en. Det er ikke en graviditets-bh, men den er designet til at give maksimal komfort.

Hvordan træner jeg, mens jeg har menstruation? | NAQ

2. Bør jeg bære to bh'er til træning?

"Dobbelt-bh" (at bære en almindelig bh under en sports-bh) er noget, som du bør styre uden om. Hvis du føler, at du ikke får tilstrækkelig støtte fra din sports-bh, så prøv at eksperimentere med modeller og former, der tilbyder mere tildækning eller er designet specielt til at stoppe brysterne fra at hoppe.

Den rigtige sports-bh føles rigtig, og du bør ikke have behov for ekstra støtte. Husk altid at være omhyggelig med den rigtige størrelse, for hvis du bærer den forkerte størrelse, kan det få dig til at føle, at noget ikke sidder, som det skal.

Hvordan træner jeg, mens jeg har menstruation? | NAQ

Hold dig kølig

Hvis du bærer to bh'er på samme tid, kan det ikke blot føles ubehageligt, men også begrænse dine bevægelser og din blodcirkulation, og det fjerner desuden ikke sved så effektivt som en sports-bh, der er lavet af åndbart materiale. Brug lidt tid på at prøve vores forskellige modeller, og husk på, at du kan have brug for forskellige støtteniveauer til forskellige aktiviteter.

Hvordan træner jeg, mens jeg har menstruation? | NAQ

3. Hvordan træner jeg, når jeg har menstruation?

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du nemt klarer en HIIT-træning den ene uge, og den næste uge kæmper du dig med nød og næppe igennem? Det er ikke noget mysterium, det er biologi. Seriøst. Hvor du er i din menstruationscyklus kan have kæmpe indflydelse på din træning.

Dr. Stacy Sims, ph.d., er ekspert inden for kvindelige atleters fysiologi, og sammen med hende har vi udviklet en samling workouts tilpasset de tre faser af din menstruationscyklus. Tag udgangspunkt i den første dag af din menstruation, begynd at tilpasse din træning til din cyklus og få det bedste ud af din workout.

Hvordan træner jeg, mens jeg har menstruation? | NAQ

Superstyrke

På førstedagen for din menstruation og de næste 12 ± dage, er dit hormonniveau på sit laveste, så her har du en naturlig sportsmæssig fordel. Du er gearet til at løbe hurtigere, restituere bedre, føle mere overskud, og du kan klare workouts med høj intensitet såsom HIT-hold, bakketræning og sprint. Brug denne periode til virkelig at presse dig selv.

Fra ægløsning og indtil dag 20 ± går du ind i den moderate fase. Her stiger østrogenniveauet, og det kan få dig til at føle dig selvsikker og stærk. Så er det tid til at fokusere på udholdenhed og styrke. Skru op for dine rutiner med længere afstande, længere træningssessioner og styrketræning.

Hvordan træner jeg, mens jeg har menstruation? | NAQ

Sæt farten ned

Når PMS-symptomerne begynder at komme snigende (10 ± dage før din næste cyklus), vil du måske opleve, at din energi daler på grund af de høje niveauer af progesteron og østrogen. Så er det tid til workouts med lav intensitet: lange gåture, restituerende yoga eller Pilates.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du tilpasser din træning til din menstruationscyklus ved hjælp af vores samling af (Nike)Sync-workouts, så gå ind på Nike Training Club-appen.

Se vores andre Aldrig stillede spørgsmål, og find ud af, hvilke spørgsmål I har stillet om bh'er, bryster og træning.

Oprindeligt udgivet: [dato]