Kara Lawson – Er det muligt at være for motiveret?

Kære træner

Jeg løber på min high schools atletikhold, og på det seneste er jeg blevet besat af at være den bedste på mit hold. Det er virkelig det eneste, jeg tænker på. Jeg gør alting til en konkurrence, selv træning. Behovet for at vinde motiverer mig til at træne hårdere og give alt i mine løb, men jeg kan også mærke, at jeg er stresset og mindre tålmodig end før, og nogle af mine holdkammerater vil ikke være venner med mig, fordi jeg tager alting så seriøst. Kan jeg bruge min motivation som en konkurrencemæssig fordel, eller vil det ende med at blive et problem for mig?

Sulten, men ulykkelig
17-årig løber

Det er fantastisk, at du er vanvittigt motiveret. Jeg kender det. Og jeg har det på samme måde.

Jeg begyndte at træne for at vinde som 3-årig. Inspireret af Evelyn Ashfords guldmedalje ved olympiaden i 1984 prøvede at løbe om kap med biler – til fods på fortovet, når de kørte forbi mit barndomshjem i Alexandria, Virginia. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad mine forældre tænkte om mig!

Den motivation driver mig stadig i dag, som den driver dig. Men det lyder som om, din motivation har nogle omkostninger. Det er noget, du bør tage hånd om, før du ender med at hade din sport.

Jeg vil gerne hjælpe dig mest muligt, men du skal også tale med din egen træner om det, du mærker, for de vil kunne hjælpe dig fra dag til dag. Du kunne endda bede dem sætte dig i kontakt med en terapeut eller sportspsykolog for at hjælpe dig til at finde en balance. Jeg præsterer bedst og er mest glad, når jeg kombinerer konkurrence med restitution og afslapning.

For at finde en balance forsøger jeg at finde øjeblikke, hvor jeg kan fokusere på alle de ting, jeg holder af, der ikke er relateret til basketball. Hvad holder du af, som ikke har noget med løb at gøre? Måske er det at lege med din hund, lytte til musik eller at være samme med din familie. Det er lige meget, hvad det er, hvis bare det giver dig et mentalt frirum. Og hvis du ikke kan finde ro med det samme, så vær tålmodig.

Du kan endda se, om du kan genfinde fokus i træningspauser, på holdbussen eller i omklædningsrummet. Da jeg spillede som pointguard for Tennessee, fik vores træner, Pat Summitt, mig til at give taler, som ikke havde ret meget med basketball at gøre. Først føltes det skræmmende (og, hvis jeg er helt ærlig, meningsløst), men så faldt det på plads. Summitt prøvede at vise mig, at nære bånd med andre kunne styrke mig og mine holdkammerater.

I forhold til dine holdkammerater, så kan du knytte stærke bånd til dem ved at være oprigtigt interesseret i, hvad de godt kan lide ud over jeres sport. Find ud af, hvad I har til fælles, uanset om det er film, musik eller tøj. Du behøver ikke have alle de samme interesser som dine holdkammerater eller være sammen med dem hele tiden, men disse relationer kan give en masse positiv energi.

Noget andet, som måske bidrager til din besættelse af at vinde, er frygten for at tabe, hvilket er noget mange atleter kæmper med. Et nederlag kan medføre frustration og dårlig søvn. Men hvis det fortsætter på længere sigt, så kan det blive et problem.

Det er vigtigt at sætte dine nederlag i det rette perspektiv. Vi ved jo, at atleter er ikke født med nerver af stål eller en evne til naturligt at håndtere afgørende øjeblikke perfekt. Det var jeg i hvert fald ikke. Det krævede en masse succes at udvikle det, men også en masse nederlag. I basketball kan man måske lave 12 fejl i et enkelt angreb, selv i den sjette NBA Finals-kamp. Selvfølgelig er der ingen, som laver fejl med vilje, men sådan er det bare. Og når det skete for mig, så var det min udholdenhed, der trak mig videre.

Du kan opbygge udholdenhed ved at ikke at være for hård ved dig selv, når du laver en fejl – eller ved dine holdkammerater. Det kræver øvelse at flytte ens mindset. Men hvis du bliver ved med at arbejde med det, så vil du ikke bare blive endnu bedre til din sport – du vil også fortsætte med at elske den.

Træner Lawson