Ask the Coach: "Hvordan kan jeg holde mine forældre på deres banehalvdel?"

Coaching

Når forældrenes entusiasme holder en ung løber tilbage, træder Eliud Kipchoges træner, Patrick Sang, ind og træner hele hendes familie.

Sidst opdateret: 10. august 2021

5 minutters læsetid

Sådan håndteres kontrollerende sportsforældre ifølge Coach Patrick Sang

Ask the Coach er en klumme med råd, der hjælper dig med at holde fokus på spillet.

Spørgsmål:

Hej træner

Min far spillede football, indtil han blev skadet i college. Min mor spillede tennis som ung og ville gerne have gjort det til en karrierevej, hvis hun kunne. Nu hvor jeg er kommet på min skoles løbehold, presser de mig konstant for at gøre det bedre, som om at jeg skal leve op til deres tabte drømme. Jeg forelskede mig i baneløb, fordi det virkede som noget, jeg havde for mig selv, men nu føles det, som om jeg gør det for deres skyld. Hvordan genvinder jeg kontrollen med min sport og tuner deres stemmer ud, så jeg kan komme til at holde af at løbe igen?

Pres underminerer sportshungeren
17-årig sprinter

Svar:

Det føles måske ikke sådan, PUSH, men du er allerede halvvejs i mål.

Jeg oplevede selv en del pres, da jeg begyndte at løbe ved University of Texas i Austin. Cheftræneren rekrutterede det kommende løbehold på baggrund af vores statistikker. Så da vi mødte ham for første gang, stillede han spørgsmål om os selv og vores løbebaggrund. Som tiden gik, kunne jeg mærke, at han blev mere og mere skuffet over vores erfaringsniveau. Han havde alle de her forventninger, og dem levede vi ikke op til. Manden var rasende. Det kunne jeg se i hans øjne. Og det er en forfærdelig følelse.

Jeg fandt med tiden ud af, at træneren var under et stort pres for at opbygge et vinderhold, og det pres videreførte han til os. Nu hvor jeg vidste, hvad han gik igennem, var jeg i stand til at adskille hans angst fra min egen, og det gjorde, at jeg kunne tale til ham med empati i stedet for med vrede. Snart derefter skulle vi løbe time trials, og så havde jeg muligheden for at vise ham, hvad jeg kunne. Du kan tro, at det var ret så tilfredsstillende at bevise, at han havde taget fejl. Men jeg havde ikke kunnet gøre det uden at have forstået hans perspektiv.

Det er det, jeg mener, når jeg siger, at du allerede er halvvejs i mål. Du har allerede sat dig ind i, hvorfor dine forældre opfører sig sådan. Som du sagde, prøver de at udleve deres drømme igennem dig. Du ved, at det ikke handler om din præstation, men om deres fortrydelse. Når du har forstået det, har du et godt afsæt for at overvinde udfordringen. Jeg har en anden historie, som måske kan hjælpe dig med resten...

Da jeg begyndte at løbe tilbage i 80'erne, gennemgik løbesporten nogle store forandringer i mit hjemland Kenya. Folk begyndte at se sporten som en mulighed for at få et arbejde, få et stipendium eller måske endda komme til USA. Jeg begyndte at se, at løberes ægtefæller og familiemedlemmer så dem som en indtægtskilde. De forventede, at løberen leverede, ikke nødvendigvis med hensyn til præstation, men med hensyn til ressourcer. At udsætte en atlet for sådan et pres er det samme som at give dem en fysisk vægt at bære rundt på. Det får dem næsten altid til at gå i stå.

Nogle gange er svaret ikke at tune familien ud, men at få dem til at forstå din proces. Og din passion.

Familiemedlemmer tror ofte, at det hjælper at presse på, så de kan opnå det, de vil – hvad end det så er. De tror, at det bare er et spørgsmål om, at en løber skal give den lidt mere på konkurrencedagen. De forstår ikke altid, at den egentlige indsats ligger i de mange timers træning og forberedelse, og at den allerstørste motivation kommer indefra.

Du sagde, at dine forældre selv var atleter, men det lader til, at de måske har glemt det daglige slid, og hvordan alle sportsgrene kræver ofre og hårdt arbejde. Jeg synes, du skal invitere dine forældre med til træningen. Lad dem se dig varme op og strække ud og sætte af fra startblokkene igen og igen. Lad dem se dig arbejde med tempo, kropsholdning og mental udholdenhed. Når de ser, hvad din sport kræver, vil de måske begynde at forstå, at du allerede presser dig selv hver dag. De vil måske kunne slippe deres bekymringer og sige: "Du har styr på det her!"

Nogle gange er svaret ikke at tune familien ud, men at få dem til at forstå din proces. Og din passion.

Hvis det ikke letter presset på dig, er du nødt til at sige fra. Sig til dem, at deres indblanding distraherer i stedet for at motivere dig. Sig til dem, hvor meget du elsker sporten, lige så meget som de elskede deres. Dette vil kræve mod. Men det vil være det værd.

Hvis dine forældre var her lige nu, ville jeg sige til dem, at de er heldige at have en datter som dig, der virkelig elsker sin sport. Jeg ville sige til dem, at din kærlighed til løb er noget, der skal beskyttes, værdsættes og støttes, og ikke skal presses så hårdt, at du risikerer udbrændthed. Og jeg ville sige til dem, at det, de gør lige nu, ikke vil give dem det, de vil have. At de er nødt til at give din ild noget luft, så den kan vokse.

Og en lille påmindelse til jer alle tre: I ønsker alle det samme. Både du og dine forældre ønsker, at du skal udleve dit fulde potentiale. Hvis du kan hjælpe dem med at forstå, at vejen til det går igennem støtte og ikke pres, så er jeg ikke i tvivl om, at du vil komme til at nyde at løbe igen. Og dine forældre vil måske også kunne nyde det mere – fra en sund afstand.

Coach Sang

Patrick Sang er en kenyansk løbetræner og tidligere løber. Siden han blev Eliud Kipchoges træner i 2002, har Sang hjulpet ham med at vinde en olympisk guldmedalje, sætte verdensrekord i maratonløb og til at blive den første mand til at løbe et maraton på under to timer. Som international løber for Kenya har Sang vundet sølvmedaljer ved VM i atletik i 1991, ved de Olympiske Lege i 1992 og i 1993 ved VM i atletik i 3000 meter forhindringsløb. Sang gik på University of Texas i Austin, hvor han slog skolerekorden i 3000 meter forhindringsløb.

Send en e-mail til [email protected] med et spørgsmål om, hvordan du kan forbedre dit mindset i sport og fitness.

Fotograf: Kyle Weeks