Ask the Coach: "Hvordan får jeg en bedre holdånd?"

Coaching

Træneren Patrick Sang har et overraskende råd til en ung svømmer, der bare vil slå de andre – ikke være en del af holdet.

Sidst opdateret: 10. august 2021
5 minutters læsetid
Sådan skaber man en holdmentalitet – ifølge coach Patrick Sang

Ask the Coach er en klumme med råd, der hjælper dig med at holde fokus på spillet.

Spørgsmål:

Kære Coach

Jeg er på min high schools svømmehold for piger, og vi er virkelig gode. Vi har vundet en masse konkurrencer for hold, men vi konkurrerer også mod hinanden i individuelle konkurrencer. Mine holdkammerater er nogle af mine bedste venner, men så snart vi er i bassinet, tænker jeg kun på at slå dem alle sammen. Jeg er så besat af at være den bedste, at jeg er begyndt at prioritere mig selv over holdet. Jeg manipulerer de andre for at slå dem ud af kurs, og jeg skjuler endda ting uden for bassinet, som fx hvad jeg spiser, hvornår jeg træner ekstra, og hvor meget søvn jeg får. Den besættelse er også begyndt at gå ud over mine præstationer. Kan jeg både være en god holdkammerat og den bedste svømmer på holdet?

Stroke Often Leading Others (SOLO)
16-årig svømmer

Svar:

Måske har du hørt det igen og igen: "holdet først", SOLO. Måske hører du det fra folk omkring dig lige nu. Men jeg kan fortælle dig, at det er okay at ville træne og konkurrere individuelt. Jeg kan også fortælle dig, at der er færdigheder og styrker, som du får fra gruppetræning, som vil hjælpe dig, når tiden er inde til at "slå dem alle sammen".

... du vil muligvis indse, at du ikke behøver være bedre end alle andre, du skal bare være bedre, end du var i går.

Hvis du deltog i en af mine løbe-camps, så ville du se atleter, der træner i grupper. Men vi træner altid velvidende, at en gruppe består af individer. Faktisk er det første, jeg gør, når jeg begynder at arbejde med en ny atlet, at lære dem at kende som individ: deres atletiske styrker, deres uddannelsesniveau, og hvad der driver dem til at konkurrere. På den måde kan jeg give dem mere personlig træning og hjælpe hver af mine løbere med at sætte og nå deres mål.

Det er min oplevelse, at atleter i højere grad bevæger sig støt imod disse individuelle mål, når de arbejder sammen som et hold. Hvis en løber fx vil forbedre sin udholdenhed og kontrol, kan træning med fire eller fem andre løbere være en god hjælp. Når man følger gruppen frem for at ville føre hele tiden, så lærer man at spare på sin energi, så man kan konkurrere længere og skifte gear, når det gælder.

Det lyder som om, du vil være bedre end alle omkring dig, både når du træner og konkurrerer. Det hjælper dig ikke nødvendigvis i hverken den ene eller den anden situation.

Sådan skaber man en holdmentalitet – ifølge coach Patrick Sang

Lad os sige, jeg har en løber, der løber 5.000 meter på 13:30, og de deltager i et løb, hvor 20 procent af atleterne løber under 13 minutter. Skal de fokusere på de 20 procent? Nej, de skal fokusere på en realistisk forbedring af deres egen tid til 13:20. Når man forsøger at sætte sine målsætninger efter, hvad andre kan, så ender man måske med at presse sig selv for hårdt, for hurtigt – så løber du en risiko for at blive skadet, miste modet eller endda begynde at udvikle en mental blokering.

Hvis man på den anden side fokuserer på, hvad man selv kan, så fjerner man et stort pres. Selv i store konkurrencer kan man bruge sin indre dialog til at sige: "Dette er en mulighed for at presse mig selv og forbedre mig". Snart vil du muligvis indse, at du ikke behøver være bedre end alle andre, du skal bare være bedre, end du var i går. Og med det lille mentale pusterum, vil du måske opleve, at du også bliver i stand til at glæde dig over dine holdkammeraters succes.

Jeg begyndte faktisk som træner, mens jeg stadig løb professionelt, og af og til trænede jeg holdkammerater, som jeg også skulle konkurrere mod i individuelle konkurrencer. Jeg endte med at træne en af dem, Bernard Barmasai, der satte verdensrekord i forhindringsløb i 1997. Jeg løb tilfældigvis også min egen personlige rekord i det løb.

Var jeg jaloux på Bernard og hans guldmedalje? På ingen måde. Jeg følte mig som en del af Bernards sejr, så jeg følte også en del af den emotionelle belønning. Og jeg var utrolig stolt over min personlige præstation, for jeg vidste, at jeg havde givet alt. Jeg lover dig, at hvis du koncentrerer dig om at leve op til dit fulde potentiale, så vil du føle dig tilfreds, uanset hvad resultatet bliver.

Når det er sagt, så behøver du ikke altid at være storsindet. Nogle gange kan lidt "egoisme" hjælpe dig videre. Hvis du ikke føler, at du får nok muligheder for at træne som individuel atlet, så tal med din træner om det.

Jeg var i en lignende situation som college-atlet på vores førstehold for crossløb. Vores morgen-gruppetræning sluttede lige før dagens første time, og det var bare for meget for os. Som hold gik vi til vores træner og fortalte ham, at vi hellere ville træne individuelt. Han var først ikke sikker på, om det var en god ide, men vi lovede ham, at vi ville kunne præstere, når det virkelig gjaldt. Og med masser af hårdt, individuelt arbejde, var vi i stand til at "slå dem alle sammen" det år – som et hold.

Holdtræning hjælper dig som individ. Individuel træning hjælper holdet, og uanset hvad du vælger at fokusere på i det lange løb, så skal du være din egen største konkurrent. Og hvis dine holdkammerater også vinder? Så har du bare mere at fejre.

Coach Sang

Patrick Sang er en kenyansk løbetræner og tidligere løber. Som international løber for Kenya har Sang vundet sølvmedaljer ved VM i atletik i 1991, ved de Olympiske Lege i 1992 og ved VM i atletik i 3000-meter forhindringsløb i 1993. Sang gik på University of Texas i Austin, hvor han slog skolerekorden i 3000-meter forhindringsløb.

E-mail [email protected] med et spørgsmål om, hvordan du kan forbedre dit mindset i sport og fitness.

Fotos: Kyle Weeks

Sådan skaber man en holdmentalitet – ifølge coach Patrick Sang

Tag det skridtet videre

Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring mindset såvel som bevægelse, ernæring, restitution og søvn.

Tag det skridtet videre

Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring mindset såvel som bevægelse, ernæring, restitution og søvn.

Oprindeligt udgivet: [dato]

Relaterede historier

Sådan håndterer du bedragersyndromet ifølge Coach Courtney Banghart

Coaching

Ask the Coach: Hvordan fortæller jeg mig selv, at jeg er god?

Sådan overvinder du præstationsangst ifølge Coach Patrick Sang

Coaching

Ask the Coach: "Hvordan får jeg styr på min panik ved startlinjen?"

Sådan håndteres kontrollerende sportsforældre ifølge Coach Patrick Sang

Coaching

Ask the Coach: "Hvordan kan jeg holde mine forældre på deres banehalvdel?"

Sådan startes – eller genstartes – en sundhedsrutine

Coaching

Begynd at bevæge dig mod dine mål (igen)

Sådan håndterer du at være udelukket ifølge Coach Courtney Banghart

Coaching

Ask the Coach: "Hvad skal jeg gøre, hvis mit hold holder mig udenfor?"