Ask the Coach: "Hvordan spiller jeg igennem sorgen?"

Hej Coach

Det føles underligt at skrive dette til en fremmed, men min mor døde for cirka et år siden. Det har været hårdt, men jeg har fået en helt fantastisk støtte fra venner, familie og en ret forrygende psykolog. Jeg skriver til dig fordi, at min mor, ud over at være en fantastisk forælder, også var min første tennistræner og største fan. Hun kom til alle mine kampe og de fleste af mine træninger. Nu, hvor hun er borte, indser jeg, hvor meget hun motiverede mig. For et år siden var jeg 100 procent sikker på, at tennis ville blive ved med at være mit vigtigste fokus. Nu har jeg en hul fornemmelse, når jeg spiller. Jeg træner stadig de fleste dage, men jeg er nødt til at presse mig selv til at møde op. Jeg hører om, hvordan store spillere har den her indre ild, og jeg er bange for, at jeg har mistet min. Hvordan finder jeg ilden igen? Eller bør jeg finde noget andet at fokusere på?

Savner min fantastiske tennistræner og hjælper
17-årig tennisspiller

Det er jeg ked af at høre, MATCH. Det er et stort tab.

Du er den, du er, takket være din mor. Og at være tennisspiller er en del af den person.

Jeg håber, du ved, at det er helt okay at sørge over tabet af hende. Og at det er okay, at du ikke har lyst til at spille tennis lige nu, fordi så meget har ændret sig. Forandring er næsten altid forbundet med ubehag.

Jeg oplevede en anden form for tab for to år siden. Jeg havde en spontan abort, og det var virkelig hårdt. Jeg havde så meget håb bundet op på min graviditet. Jeg ved, det ikke er det samme, men jeg forestiller mig, at når man mister en forælder i så ung en alder, kan man miste håbet. Man har alle de her planer sammen, men så er personen pludselig borte.

Men hun er jo ikke helt borte, vel? Hun er stadig i dit hjerte, og på den måde er hun der stadig for dig.

Jeg er også mor – jeg har en dreng på fem år og en lille nyfødt pige – og hvis der skulle ske mig noget, ved jeg, at jeg ville ønske, at de levede deres liv videre. Når du tænker på din mor, så tænk på, hvad hun ville have ønsket for dig. Det lyder, som om hun elskede at være en del af din sport og elskede at se dig spille. Hvis det er tilfældet, så brug det som motivation til at kæmpe videre. Lad din kærlighed til hende være din ild. Du kan ære hende ved at lammetæve nogen på tennisbanen. Det tror jeg, hun ville kunne lide. Den slags tror jeg på!

Det her lyder måske sært, men nogle gange tænker jeg på, hvad min mor ville ønske, at jeg gjorde, efter hun er død.

Jeg ved, hun ville give mig et spark bagi, hvis jeg bare sad og græd over hende. Jeg siger ikke, at du ikke bør græde! Det ville jeg helt sikkert selv gøre. Men hvis jeg kun græd, ville min mors spøgelse sikkert sætte min brandalarm i gang, og så ville jeg vide, at det var hende, der prøvede at sige til mig: "Aida, let rumpen, og kom videre! Afgang!"

Men hvad har du at fokusere på, hvis turneringerne ikke kalder lige nu? Du har selv haft gavn af at have en mentor, så jeg tror, du ville få meget ud af at give noget videre. Måske kan du selv blive træner for en yngre spiller. Eller måske starte en fundraising i din mors navn.

Jeg kan ikke forestille mig ikke at lave den slags arbejde. Jeg startede en nonprofit for et stykke tid siden. Jeg indsamlede sportstøj og -sko fra spillere, der kun havde brugt det én gang, og gav det så til drenge og piger, der ikke havde råd til den slags. Det var en let ting at gøre, og børnenes ansigtsudtryk var fantastiske.

Du kan også tage kontakt til mennesker, der forstår, hvad du går igennem. Det hjalp mig virkelig at tale om aborten med andre kvinder, der havde været igennem det samme, og at høre deres historier. Et år efter jeg havde talt om det i et offentligt forum, kom kvinder stadig hen til mig på campus og fortalte mig om, hvordan det havde hjulpet dem. Jeg tror også, det ville kunne hjælpe dig at finde en sorggruppe for folk på din alder og dele din historie.

Hvis du har lyst til at udforske andre interesser end tennis, skal du gøre det. Men jeg ville ikke træffe nogen store beslutninger med det samme, heller ikke om hvorvidt du skal opgive din sport. Tennis føles måske hårdt lige nu, og det tager måske et stykke tid, inden du finder ilden igen, så vær rar mod dig selv. Du skal bare vide, at man lærer så meget af at dyrke sport. Børn, der dyrker sport, klarer sig bedre, end de, som ikke gør. Som min søster for eksempel. Hun dyrkede ikke sport, og hun er ikke lige så god til at håndtere modgang, som jeg er. Hun sagde: "Hvordan kan du fortsætte efter sådan en livsomvæltende oplevelse?" Og jeg sagde: "Hvordan kan jeg andet?" Tennis kunne være det, der hjælper dig igennem en utrolig smertefuld tid.

Det lyder som om, at din mor ønskede, at du skulle få den form for ukuelighed, og den vil komme med tiden og med øvelse, og du vil så kunne bruge den i din sport, når du har brug for den. Tro mig. Jeg tror, at din kærlighed til sporten vil komme tilbage. At du vil finde din ukuelighed, kanalisere din mors minde og være endnu mere fantastisk, end du var før.

Coach Barnes

Send en e-mail til [email protected] med et spørgsmål om, hvordan du kan forbedre dit mindset i sport og fitness.