Få dine mål til at lyse op

Coaching

For at nå det bedste resultat uanset hvad du går efter, så tag lidt af presset med denne sjove øvelse, hvor du sætter handlinger bag dine tanker, fra den globale fodboldspiller Ada Hegerbergs playbook.

Sidst opdateret: 3. maj 2021
Den internationale fodboldspiller Ada Hegerbergs rutine i den gyldne time kan hjælpe dig med at score dine egne mål

Takket være selfiekulturen har de fleste af os hørt om "den gyldne time" eller tidspunktet lige efter solopgang eller før solnedgang, hvor du kan tage billeder med det bedste naturlige lys (#udenfilter). Men udtrykket har også andre betydninger. For nye mødre er det den første times hud-mod-hud-kontakt med deres baby. Og for den globale fodboldstjerne Ada Hegerberg er det den afslappede session uden for arbejdstiden, hvor hun får mulighed for at finpudse sin sports grundlæggende elementer – som at hovedstød, straffespark eller sparke med sin "svagere" fod – typisk med sin far og søster.

Den 25-årige nordmand har udført den samme rutine derhjemme, siden hun var 10 eller 11. Og selvom hun nu er den bedste angriber på verdens mest dominerende hold, Lyon, og er den mest scorende spiller nogensinde i UEFA Women’s Champions League, så siger hun, at hun ikke har nogen intentioner om at vokse fra sin rutine.

Det bør hun heller ikke. Det giver tydeligvis pote ... men hvorfor? Sandsynligvis fordi hendes gyldne time er lige så psykisk, som den er fysisk. Og hvis du skaber din egen gyldne time, så kan det også gøre underværker for dig.

OK, men hvad er en gylden time?

Inden for psykologien findes der ikke noget lærebogsudtryk eller nogen definition på en gylden time, hvilket betyder, at du selv kan definere det. Men ifølge Stephanie Cacioppo, ph.d., neuroforsker og leder af Brain Dynamics Laboratory på University of Chicago Pritzker School of Medicine og Nike Performance Council-medlem, så er der et par retningslinjer, der kan hjælpe dig med at identificere en gylden time i forhold til alle andre timer:

  • Den skal være tilsigtet, ikke bare endnu en opgave i kalenderen, der skal udføres.
  • Det skal være et sikkert sted (ingen bedømmelse – heller ikke fra dig).
  • Den skal bruges på noget, som du elsker, der giver dig ægte glæde, eksempelvis en sport, en hobby (lad os sige madlavning, skak eller tegning), eller et professionelt formål som at skrive en roman.
  • Den skal fokusere på at forbedre dine færdigheder (det er dette, der hjælper dig med at skinne, når det virkelig gælder).

Hvorfor bør du gå efter guldet?

Når man gør det rigtigt (mere om det om lidt), så kan en gylden time give dig fordele, som du nok ikke ville få fra en almindelig træning, session med din skitseblok eller et langt løb. Som ...

1. Du kan forbedre svagheder.

Jo mere erfaring du får, og jo mere avancerede dine evner bliver, desto nemmere er det at glemme de grundlæggende ting, siger Christopher Janelle, ph.d., professor og leder af Performance Psychology Lab ved University of Florida. "At genkalde sig de grundlæggende ting er ofte svaret på at løse udfordringer, som kan virke større og sværere, end de faktisk er," siger han.

Hvis du eksempelvis slås med et bestemt løft i CrossFit eller en række komplicerede dansetrin, så kan du finde en ubalance eller en fejl, hvis du går tilbage til dit udgangspunkt i løbet af din gyldne time. "Det hele handler om at gentage bedst muligt for at se resultater," fortalte Hegerberg for nyligt Nike i et interview, og Janelle og Cacioppo er enige.

Den internationale fodboldspiller Ada Hegerbergs rutine i den gyldne time kan hjælpe dig med at score dine egne mål

2. Du opbygger tillid til dig selv.

Gentagelse er enormt vigtigt for at opbygge to mentale færdigheder, der er kendt for at booste præstationen: Din egen effektivitet og din selvtillid. "Når du gentager den samme bevægelse eller vane gang på gang, ved du, at du kan gøre det, fordi du har øvet det så mange gange. Det er din egen effektivitet eller din viden om, at du kan gøre det," siger Cacioppo. Din effektivitet skaber selvtillid, hvilket er evnen til at tro på sig selv. Det er altafgørende, når du er presset, eksempelvis lige før du skal sparke frispark. "Selvtillid giver en buffer mod mentale eller ydre distraktioner, hvilket effektivt rydder dit sind, så du kan fokusere på den opgave, du skal udføre, og i sidste ende gøre det godt," forklarer Janelle.

Og hvis du stadig fejler eller taber? (Det sker for os alle, selv for Hegerberg). "Din gyldne time kan fungere som en næsten konkret påmindelse om, at du har øvet dig og kan klare det," siger Cacioppo. "At du dukker op er et bevis på det, så du kan stole på, at du kun bliver bedre."

3. Du føler dig mere i kontrol.

Da din gyldne time er dig-tid – og generelt er ens fra gang til gang – "giver den dig et systematisk rum, hvor du omhyggeligt kan forholde dig til tanker og følelser, ting, der generelt er ukonkrete eller abstrakte, give dem struktur og forholde dig til dem i stedet for bare at føle, at du ikke har noget mål," siger Janelle.

Du kan med andre ord stole på, at denne rutine kan hjælpe dig med at arbejde dig gennem det, der er svært for dig, uanset om det er et knusende tab, et ødelagt parforhold eller en pandemi. Den varme følelse af noget velkendt kan hjælpe dig med at genvinde din energi og ro, siger Cacioppo, så du kan føle dig bedre i stand til at håndtere alle stressfaktorer – en lille ting, der kaldes udholdenhed.

"At have en gylden time er også en virkelig god måde at arbejde sig gennem udløsende faktorer," tilføjer Janelle. Lad os sige, at du kommer til at bebrejde dig selv, når du ikke sætter den personlige rekord, som du havde tænkt dig, du ødelægger en tegning, eller en rival kommer med en tarvelig bemærkning. "Du kan bruge din gyldne times sikre rum til at visualisere disse oplevelser, stille dig ind på, hvordan de føles, og planlægge en bedre reaktion, når de dukker op fremover", siger han.

"Din gyldne time kan fungere som en næsten konkret påmindelse om, at du har øvet dig og kan klare det."

Stephanie Cacioppo
Ph.d., Nike Performance Council-medlem

4. Du vil opretholde en bedre forbindelse til dig selv.

Sommetider ender man med en rolle eller livsstil, der ikke stemmer overens med, hvem man er, eller hvad man vil. Men det er virkelig vigtigt at prioritere sit autentiske selv i sin hverdag for at leve et godt liv, siger Cacioppo. "Hvis du vender tilbage til en rutine, der er særegen for dig, dit udgangspunkt, særligt flere år efter, du har startet den, så hjælper det dig med at være dit autentiske selv, når du bliver udsat for andre slags pres," eksempelvis din familie eller en organisation, der har økonomiske interesser i, at du vinder, siger hun. Hegerbergs gyldne time er formentlig den ting (eller mere sandsynligt; én af de ting), der holder hendes fødder solidt i jorden blandt alle trofæerne, bemærker Cacioppo.

5. Det er sjovt, og det er for dig.

Når du holder op med at nyde en aktivitet eller jagten på et mål, så er der større sandsynlighed for, at du stopper helt med den aktivitet, siger Janelle. Når du har en gylden time, der er fokuseret på leg – som når du nyder at sparke bold med din far, tegne dit yndlingsdyr eller gå tilbage til den opskrift på dolmere, du lærte som barn, og du ikke tager noget af det alt for alvorligt – hjælper det dig med at holde fast i de vigtigste ting ved din passion; dem, der tiltrak dig i første omgang, siger han. Du vil også opleve fremgang hurtigere, når du godt kan lide det, du laver, tilføjer Cacioppo, da du vil være mere engageret i det.

Sådan skaber du din egen gyldne time

Lettelsens suk: Til trods for det smarte navn er det faktisk utroligt enkelt at skabe din egen gyldne time. Du skal bare vælge den aktivitet, der får dig til at lyse op, og som du kan blive bedre til. Beslut dig så for, hvor lang din "time" skal være, hvor ofte du udfører den, og om du skal gøre det alene eller invitere nogle af dine venner.

"Der er ingen rigtige eller forkerte svar," siger Cacioppo, men din "time" bør være lang nok til, at du kan mærke, at du fordyber dig i aktiviteten (så nok 20 minutter eller længere). Du skal udføre den ofte nok til, at du stadig ser frem til den (det kunne være hver dag, en gang om ugen, en gang om måneden eller en gang hver sæson). Sæt din telefon på forstyr ikke, hold din kalender fri – gør det, der skal til for at beskytte dette tidsrum, tilføjer hun.

Og hvad skal du så foretage dig i løbet af din gyldne time? Gennemgå de basale færdigheder, som du lærte i starten; særligt dem, som du ikke har trænet i noget tid, siger Cacioppo. Og – dette er vigtigt – læg mærke til, om du smiler, mens du gør det. Hvis du ikke gør det, så har du nok fokus på det forkerte, så juster, indtil du får et smil på læben naturligt. Når du gør det, så er lyset måske helt rigtigt til at tage et billede, uanset om du vælger at gøre det eller ej.

Tekst: Charlotte Jacobs
Illustration: Rune Fisker

Den internationale fodboldspiller Ada Hegerbergs rutine i den gyldne time kan hjælpe dig med at score dine egne mål

Tag det skridtet videre

Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring mindset, såvel som bevægelse, ernæring, restitution og søvn.

Tag det skridtet videre

Se Nike Training Club-appen, hvis du vil have mere ekspertvejledning omkring mindset, såvel som bevægelse, ernæring, restitution og søvn.

Oprindeligt udgivet: [dato]

Relaterede historier

Hvor meget vand har løbere egentlig brug for?

Coaching

Så meget vand har løbere faktisk brug for

Sådan bør du spise for en optimal atletisk præstation

Coaching

Grundprincipper: Sådan bør du spise for at præstere optimalt

Hvad – og hvordan – du skal spise for at reducere stress, ifølge ernæringseksperter

Coaching

Den afstressende diæt

Fordele ved træning på forskellige tidspunkter på dagen

Coaching

Træningens happy hours

Hvordan kan jeg blive hurtigere?

Coaching

Pres tempoet i vejret uden at presse dig selv